Af Murat Sofuoglu

For to år siden, tidligt om morgenen den 6. februar, rystede to kraftige jordskælv i rap Tyrkiets sydlige provinser og kostede ifølge officielle skøn mere end 50.000 mennesker livet, mens over 100.000 blev såret.

Hele lokalsamfund blev jævnet med jorden, da katastrofen ramte i bidende kulde og fangede mange i deres søvn.

Jordskælvene, hvis epicenter lå i Kahramanmaras, var en smertefuld påmindelse om regionens seismiske sårbarhed – en realitet, der har præget Anatoliens historie helt tilbage til det 3. årtusinde f.v.t., ifølge historiske optegnelser.

Alligevel forblev nationens ånd ubøjelig. En fælles indsats – ledet af regeringen, støttet af lokalsamfund og forstærket af international solidaritet – sikrede, at genopbygningen begyndte næsten øjeblikkeligt.

Trods ødelæggelsernes omfang, der efterlod mange byer og landsbyer i ruiner, har Tyrkiet iværksat en af de mest omfattende genopbygningsindsatser i sin historie.

Under Ministeriet for Miljø, Urbanisering og Klimaforandringer vil mere end 450.000 nye boliger blive leveret inden årets udgang, og tusindvis er allerede færdigbyggede.

Regeringens engagement ses i det utrættelige arbejde, der udføres af tusindvis af ingeniører, bygningsarbejdere og frivillige, som fortsat opfører nye hjem, hospitaler og infrastruktur.

Indtil nu er mere end 200.000 boliger og arbejdspladser blevet bygget på tværs af alle de jordskælvsramte områder fra Hatay til Kahramanmaras, Malatya, Adiyaman og andre dele af de 11 berørte provinser, ifølge ministeriet.

Hatay: Genopbygningens bankende hjerte

Hatay, der ligger i det sydlige Tyrkiet og grænser op til Syrien, var den hårdest ramte provins med mere end 30.000 døde. På blot to år er mere end 46.000 boliger og arbejdspladser allerede blevet genopbygget.

“Vores stat er her med al sin kraft. Hatay er blevet det største genopbygningsområde i de jordskælvsramte områder. De arbejder i døgndrift”, siger Ahmet Horoz, en 59-årig forretningsmand og formand for Hatay Industriforening.

Hatay er en region rig på historie og kultur, og den er i dag blevet et centralt omdrejningspunkt for genopbygningen.

Provinsen huser 15 distrikter, herunder den antikke by Antakya (Antiochia) og Iskenderun, en middelhavs-havneby opkaldt efter Alexander den Store, hvis hær marcherede gennem regionen under sin berømte ekspedition til Mellemøsten.

Under koordineringen af TOKI, et statsligt boligbureau, arbejder en hær af 182.000 bygningsarbejdere på 3.481 byggepladser i de 11 provinser, meddelte ministeriet i går.

De nye bygninger overholder strenge jordskælvsresistente standarder, og regeringsledede byggeprojekter fokuserer især på at styrke jorden under bygningerne.

“Nye boliger og arbejdspladser bliver bygget i overensstemmelse med strenge udviklingsregler”, siger Horoz og understreger, at dette vil føre til mere sikre levevilkår i fremtiden.

“På den ene side fortsætter byggeriet, og på den anden side bliver boliger leveret. Vores guvernør arbejder som en byggepladsleder og gør sit bedste for at få klargjort både hjem og arbejdspladser så hurtigt som muligt”, fortæller Horoz til TRT World.

Ud over boliger er også hospitaler blevet opført i både Antakya og Defne, to distrikter, der blev hårdt ramt af jordskælvene og de tusindvis af efterskælv, forklarer han.

At rive de beskadigede eller kollapsede bygninger ned kræver også en stor indsats, siger Horoz.

Over 70 procent af de bygninger, der blev påvirket af jordskælvene, er blevet revet ned, men nogle juridiske tvister har forsinket genopbygningsarbejdet.

Landsbyerne

De større bycentre oplever omfattende genopbygning, men de mindre landsbysamfund er ikke blevet glemt.

Siden 2023 har regeringen opført mere end 30.000 landsbyhuse, der giver sikre og bæredygtige boliger til de fordrevne, ifølge ministeriets oplysninger fra december 2024.

Aziz Yoldas, en 52-årig sikkerhedsvagt fra Gazianteps Nurdagi-distrikt, roser indsatsen: “Regeringen gør et godt stykke arbejde med at bygge landsbyhuse. De ser alle flotte ud”, siger han om de nye boliger i landområderne.

Under jordskælvene mistede Yoldas to brødre, deres koner og fire nevøer, som boede i en nabobygning.

Hans ældre bror døde et par måneder senere af det psykiske pres, som tabene medførte.

For mange overlevende er landområderne blevet tilflugtsteder, hvor de kan finde stabilitet på stærkere og mere sikker jord mod fremtidige rystelser. Efterhånden som genopbygningen skrider frem, vil disse landsbyer spille en afgørende rolle i Tyrkiets langsigtede bedring.

Vejen frem

Selvom der er gjort bemærkelsesværdige fremskridt, er der stadig udfordringer. Mange beboere, der forlod de ramte områder, er endnu ikke vendt tilbage på grund af mangel på jobs og social infrastruktur.

En af de største udfordringer er at bringe arbejdskraften tilbage til de jordskælvsramte zoner, da mange er flyttet væk for at finde bedre levevilkår for deres familier, forklarer Horoz.

Forretningsfolk som Horoz erkender, at det er lige så vigtigt at genoplive handel, landbrug og det daglige liv som at genopbygge hjem.

“Som forretningsmand har jeg svært ved at overtale folk til at vende tilbage til de jordskælvsramte områder for at arbejde i vores virksomheder”, siger Horoz og påpeger, at trods regeringens støtte mangler der stadig sociale aktiviteter som sport og underholdning, hvilket gør det mindre attraktivt for folk at vende tilbage.

“Siden jordskælvene har mindst 200 medarbejdere forladt min virksomhed, fordi de mistede familiemedlemmer under jordskælvene”, fortæller Siddik Onler, en førende forretningsmand fra Hatay.

Han fortsætter: “Mange ansatte er migreret til andre områder på grund af deres familiesituation. Indtil for nylig havde vi svært ved at finde folk til at arbejde for os. Alt dette har bidraget til en opbremsning af vores virksomhed”.

Alligevel lever håbet videre. Nye jobmuligheder opstår, og lokalsamfundsinitiativer hjælper med at genoprette en følelse af normalitet.

“Byens centrum er langsomt ved at komme sig”, siger Onler om genopbygningsarbejdet i Antakya og Defne.

Han mistede 20 nære slægtninge i katastrofen, men trods sorgen forbliver han optimistisk: “Den gamle bymidte begynder at tage form igen”.

Tyrkiets genopbygningsrejse er langt fra over, men nationens modstandsdygtighed er urokkelig.

Med hver ny bygning, hver genoprettet gade og hver familie, der vender tilbage, heler nationen – og forvandler sorg til styrke og ødelæggelse til fornyelse.